Jeg hoppede absolut ikke på Karl Ove Knausgård-hypen vedr. hans selvbiografiske værk Min kamp som en af de første, selvom jeg var nysgerrig. Der kom til at gå en rum tid før jeg fik læste første bind i værket, der består af i alt seks bind.
Og nu hvor jeg rent faktisk har fået læst første bind, kan jeg næsten ikke vente med at komme i gang med nummer to. Om jeg er fuldstændig faldet bagover af benovelse over værket, sådan som jeg har oplevet mange "professionelle" læsere (altså anmeldere og litterater) være? Nej, det er jeg ikke. Men historien greb mig, i visse passager også om hjertet. Knausgård er nøjagtigt lige så gammel som jeg er, og selvom bogen foregår mestendels i Norge, og selvom Knausgård er en mand, så er der alligevel rigtig mange ting, som jeg i den grad nikkede genkendende til. Og det behøver man selvfølgelig ikke være jævnaldrende med forfatteren for at gøre, men jeg synes alligevel, at nogle af de ting, han beskriver, er så tidstypiske, at man bare må tænke: Ja, ja, sådan var det/ja, ja, det var jo det, vi gjorde/lyttede til/sagde osv.
Bogen er stærkt detaljeret, og har da også været genstand for diskussion om hvor detaljeret, man "må" skrive en roman og hvor tæt man må gå på rigtige personers liv. Flere medlemmer af Knausgårds familie har følt sig meget stødt på manchetterne. Denne diskussion har mestendels fundet sted i Norge, men nogle danske anmeldere har dog også fundet dele af værket lidt for detaljeret.
Og Min Kamp 1 er detaljeret. Ingen tvivl om det, men det er kun i ganske få passager, at det føles som om det er for meget. For det han skriver, er på en eller anden måde så rigtigt. Jeg syntes at det kunne blive lidt langt i spyttet, når han begyndte at filosofere for meget, bogen er bedre når han bare fortæller derudaf. Historien handler grundlæggende om Knausgårds barndom, tidlige ungdom og forholdet til faderen og dennes død da Knausgård er omkring de 30. Det lyder måske kedeligt. Det er det ikke.
9 kommentarer:
Den vil jeg notere ned på min liste, som efterhånden er lige så lang som min mad-lister :-)
Har du læst "Frihed" af Jonathan Franzen??
KH
Birthe
Ja, noter endelig denne :) Og ja, jeg har læst Frihed. Den var go' (om end lang). Har du læst den?
KH Louise
Jeg har ikke læst den endnu, men jeg har lige fået den. Jeg har hørt så meget godt om den :-)
KH
Birthe
Godt at høre...Jeg synes også at der var virkelig meget hype og alle faldt på røven. Bogen ændrede jo nærmest deres liv - right?!
Men jeg har også gået rundt om den, men nu kommer den med hjem på reolen næste gang jeg kommer forbi den!
Jeg faldt til gengæld for hypen - og blev umiddelbart lidt skuffet. Den var rigtig god, men det var ikke den åbenbaring, jeg havde stillet mig selv i udsigt.
Men bogen er vokset! Den sidder stadig dybt i mig et år efter jeg har læst den - jeg husker fornemmelser og passager, hvor jeg har krympet mig af genkendelse. Og det er helt sikkert endnu mere genkendeligt som mand.
Og jeg tror at jeg er klar til at indtage toeren. Måske igen det bliver den samme oplevelse, der først vokser bagefter...
Hej Lotte, jeg grinede altså noget, da jeg læste din kommentar. Du har fuldstændig ret; nogle omtalte bogen som decideret livsændrende...og det har den altså endnu ikke gjort for mig. Måske kommer det med 2'eren ;-)
Hej Michael, det er rigtigt, at bogen bliver siddende lang tid efter, man har læst den. Jeg var nu også ret begejstret, men som nævnt ovenfor, så ændrede den ikke mit liv. Jeg krympede mig også i genkendelse flere steder, og kan snildt forestille mig, at det er endnu "værre" som mand.
Hej Louise.
Jeg har fået ny bogblog, og jeg håbede på, at du ville ændre linket fra den gamle til den nye, når du engang får tid.
Normalt er jeg ikke til biografier, men ved denne vil jeg faktisk gå så langt og sige, at den faktisk slet ikke lyder så dårlig, som mange af de andre biografier på market.
Jeg er ikke hoppet med på den, selvom div. redaktører mfl er i knæ over den.
Har tænkt den måske mest var en bog til mænd. Deres samtidsfortælling.
For det lyder immervæk ret kedeligt, at høre i detaljer om en mands liv, som ligner så mange andre, måske endda ens eget. Og så læse om det, samtidig med man lever det.
Jeg tænker på det med ens første barn, blive familie fx. Eller når ens forældre dør etc. Det er nok for mig at være i det, i livet, når det sker.
Og tænker så - har jeg helt misset pointen med bogen, når jeg opfatter den på den måde?
(Jeg har ikke købt den, kun bladret i boghandlen:-))
Send en kommentar